Profil

Mette's erfaringer med behandlinger, faglige baggrund og om dengang Mette selv havde kraftig hovedpine og fik hjælp.


mettelock profil

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet Kranio Sakral Terapeut med praksis i Helsingør, hvor jeg siden 2002 har hjulpet klienter af med forskellige lidelser.

I en årrække var jeg plaget af kraftig hovedpine grundet nakkespændinger og dårlig kropsholdning.

Efter at have prøvet det etablerede system kom jeg i behandling hos en Kranio Sakral Terapeut. Min nakke blev afspændt og min kropsholdning blev rettet, således at min hovedpine forsvandt.

At så lidt kunne gøre så meget inspirerede mig til at uddanne mig til Kranio Sakral Terapeut.

Sidenhen har jeg specialiseret mig ved at uddanne mig indenfor flere støttende behandlingsmetoder.

Erfaringer fra behandlinger

Kranio Sakral Terapi kan fjerne eller lindre mange lidelser. Hovedpine, migræne, nakke og skulder smerter, piskesmæld, stress, fordøjelse - og søvnbesvær. Ligeledes gode resultater ved behandling af svimmelhed og tinnitus.

Mine erfaringer med klienter har igennem årene vist, at behandlingerne, ofte ikke kun fjerner spændinger og forbedrer kropsholdningen, men giver også et større psykisk overskud.

Mange klienter der har døjet med humørsvingninger, træthed, irritabilitet og depressioner fortæller at de har fået et større psykisk overskud efter behandlingerne.

Det skyldes at Kranio Sakral Terapi får nervesystemet til at falde til ro.

Af samme grund kan Kranio Sakral Terapi også være et godt supplement til et terapiforløb, eksempelvis forbundet med en depression eller lignende.

Faglig baggrund

Uddannet på Stanley Rosenberg Instituttet og hos Katrine Wennerwald og har taget følgende uddannelser og kurser:

  • Kranio Sakral Terapi (KST1, KST2, KST3)
  • Bindevævsmassage – teknik der benyttes når bindevæv, og især arvæv er spændt.
  • A.L.T: (ansigtsløftningsteknik) – ansigtsmuskulaturen, samt væsentlige hjernenerver.
  • Body – lift: holdningskorrigerende ti-trins behandling.
  • Unwinding: dybdeafspændende teknik
  • Kranio Sakral Terapi for børn (Damp, autisme, asberger mm.)
  • Anatomi - Fysiologi og Sygdomslære. v/Læge Ole Købke

Læs om metoderne